Torsdag eftermiddag havde TEKNIQ og VELTEK inviteret djøf’erne i parterapi i Meningsministeriet på Allinge Havn. Teltet blev hurtigt fyldt efter en fantastisk intro ude på kajen af Jes Dorph Petersen og Cecilie Beck.
Parterapeuten var Cecilie Beck fra TV2, som på kun én time skulle forsøge at bygge bro mellem hele tre parter – teknikerne, djøf’erne og politikerne.
Den tekniske side var repræsenteret ved AVAs formand og bestyrelsesmedlem i VELTEK, Ole Sander og TEKNIQs direktør Niels Jørgen Hansen. Djøf’erne var repræsenteret af Djøfs nye direktør Tomas Therkildsen og Morten Bæk, direktør for Energistyrelsen. Den politiske side stillede med MF Jan Johansen (S) og Ikast-Brandes borgmester Carsten Kissmeyer (V).
Første seance var mellem teknikerne og djøf’erne, og her stod det hurtigt klart, at der var brug for parterapi, da parterne havde vidt forskellige opfattelse af samarbejdet og behovet for samarbejde mellem erhvervslivet og myndighederne. Dialogen var præget af humor, som det hører sig til på Folkemødet, mens der blev leveret budskaber med tydelig kant. Fra den tekniske side var udfordringen, at djøf’erne ikke lyttede til erhvervslivet og heller ikke forstod teknikernes sprog. Djøf’erne havde lidt svært ved at genkende problemet, og fokuserede mere på at de, som faggruppe, havde succes i det offentlige system, fordi de kunne skabe overblik og fokuserede bredt.
Anden seance var mellem teknikerne og politikerne. Her var tonen ikke lige så skarp, og selvom der ikke var 100% konsensus fra starten, var der ikke meget brug for parterapeuten, da parterne selv kunne finde sammen.
Den tredje terapiseance mellem politikerne og djøf’erne blev den mest overraskende, og her kom parterapeuten på overarbejde. Politikerne lod det skinne igennem, at det kunne være svært at se, hvad djøf’erne egentligt bidrog med, og de hævdede, at djøf’erne havde svært ved at lytte til andre end dem selv. Det fik djøf’erne op af stolen, som tydeligt følte sig forfulgte. Deres modargument var, at den voldsomme stigning i djøf-ansættelser skyldtes, at de netop havde vist deres værd.
Selvom Cecilie Beck lagde sig i selen, var det svært at spore nogen form for tilnærmelse fra nogle af siderne. Det var tydeligt, at publikum fandt situationen morsom, og Ole Sander kunne heller ikke dy sig ude fra sidelinjen, og kommenterede: ”så prøv at tænke jer, hvis vi kaster et teknisk problem ind i dialogen”. Den kommentar greb parterapeuten, og inviterede teknikerne med op på scenen, hvor hun fik alle parterne med på, at ingen reelt kunne undvære de andre, og at der var grobund for at lære hinanden bedre at kende. Helt konkret sluttede parterapien med, at teknikerne og djøf’erne aktivt skulle gøre en indsats for at blive bedre til at kommunikere og forstå hinanden. Det kunne alle blive enige om.
Med disse konklusioner sluttede en både morsom og skarp terapitime på havnen i Allinge, på solskinsøen Bornholm, som i den grad levede op til sit ry den torsdag. Det var et arrangement for fuldt hus, og hvor mange tilhørere måtte stå ude på kajen. Nu vil fremtiden vise om terapien så flytter noget, også på den længere bane, eller om de skal på den igen.
PRK/VELTEK
