Anbefalinger fra Regeringens klimapartnerskaber

0

12 ud af regeringens 13 klimapartnerskaber har denne uge afleveret deres anbefalinger til regeringen. VELTEK giver her et overblik og fremhæver de væsentligste sektorer for VELTEKs medlemmer.

De fleste af regeringens klimapartnerskaber har i denne uge afleveret deres anbefalinger til regeringen, der nu skal i arbejdstøjet og samle anbefalingerne for at sikre, at Danmark bevæger sig mod målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030. Klimapartnerskabet for luftfart er det eneste klimapartnerskab, der har valgt at udskyde sine anbefalinger på grund af coronakrisen.

Alle rapporterne fra klimapartnerskaberne kan downloades her

Bygge- og anlægssektoren

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren anbefaler 27 samlede tiltag fordelt i ”5 grønne byggesten”.

  1. Intelligent styring og energirenovering: Herunder mindske energiforbruget i de eksisterende bygninger, fokus på behovstyret ventilation, varme og belysning og generelt styre forbruget intelligent – blandt andet via IoT.
  2. Fra sort til grøn energi: Herunder, at danske bygninger fremover skal opvarmes af vedvarende energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer hos 400.000 bygningsejere, og at VE-godkendte installatører udskifter de sidste 100.000 oliefyr med varmepumper.
  3. CO2-regnskaber for bygninger: Der skal udarbejdes et CO2-regnskab for alle byggerier i fremtiden. For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi kende materialernes CO2-aftryk, så vi bruger materialerne klogere og i de nødvendige mængder. Fokus skal rettes mod bygningernes LCC, totaløkonomi og LCA.
  4. Fossilfrie byggepladser: Det skal være slut med benzin og diesel på bygge- og anlægspladser. Vi skal bruge eldrevne gaffeltrucks og kraner og biobrændstof til gravemaskinerne.
  5. Energimærker til alle huse: I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før år 2000 bør energimærkes inden for fem år. Mærket skal have information om nuværende tilstand og muligheder for reduktion af varme-, el- og vandforbrug, samt forbedring af indeklimaet. Det skal udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og långivere.

Energi- og forsyningssektoren

Den danske energi- og forsyningssektor tilkendegiver, at den grønne omstilling vil kræve betydelige investeringer, hvad der svarer til 5.000 kroner om året per husstand i Danmark frem mod 2030, blandt andet fordi, at behovet for vedvarende energi vil forøges med 64 procent, mens Danmarks samlede elektricitetsbehov vil blive fordoblet.

Hertil vurderer partnerskabet, at med uændrede afgiftsstrukturer, der i høj grad beskatter fossile brændselskilder, forventes statskassen at miste indtægter svarende til omkring 23 milliarder kroner i 2030.

Sektoren oplister 20 klimabeslutninger, der opdeles i fem opgaver:

  • Opgave 1: Sæt et styrende mål om mindst 95% reduktion af udledningerne fra energi- og forsyningssektoren
    • Herunder hvordan naturgas skal udfases af individuel opvarmning inden 2030, og etablering af en handlingsplan, så kunderne har tid til at forberede sig på at skifte til en anden opvarmning (varmepumpe, biogas og fjernvarme).
    • Og regeringen skal beslutte, at CO2-fangst (udnyttelse og lagring) skal være en del af en national klimastrategi.
  • Opgave 2: Sæt et styrende mål om halvering af den samlede afbrænding af fossil energi i bygninger, transport og industri
    • Herunder at beslutte, at fjerne de regulatoriske barrierer for energieffektivitet, som identificeret i samtlige af klimapartnerskaberne, og gør dette til et selvstændigt indsatsområde i en national klimastrategi.
    • Beslut en plan for udfasning af kul, olie og naturgas i industrien, hvor det er teknisk muligt, og hjælp industrien til at overgå til grønne alternativer såsom el, brintbaserede brændsler og biogas.
  • Opgave 3: Udarbejd en styrende ti-årig køreplan for brintbaserede brændsler med fokus på, hvordan staten og industrien i samarbejde kan nedbringe etablerings- og anvendelsesomkostningerne
    • Beslut en strategi og køreplan for anvendelse af brintbaserede brændsler (Power-to-X).
  • Opgave 4: Sæt et mål for udbygning af vedvarende energi, som sikrer tilstrækkelig kapacitet til at understøtte en fuld, grøn omstilling af Danmark
    • Herunder beslutning om at øge mængden af biogas i den danske energiforsyning i 2030 og etablering af mindst 5 GW havvindmølleparker før 2030.
  • Opgave 5: Sæt rammer for udvikling af den danske energiinfrastruktur, som understøtter en fuld, grøn omstilling af Danmark
    • Herunder beslutte en plan for gasinfrastrukturen, herunder hvilke dele af gasnettet der skal lukkes, og hvornår, samt hvordan gasinfrastrukturens kvaliteter indenfor energitransport og -lagring kan understøtte Power-to-X-brændsler og grønne gasser, og implementering af tidsdifferentierede tariffer, og at data skal stilles til rådighed for, at markedsaktører kan udvikle fleksibilitetsprodukter, energilagre mv.

Service-, it- og rådgivningssektoren

Partnerskabet for service, it og rådgivning spænder vidt og tæller også turisme og kreative erhverv og i alt 494.000 ansatte i 162.000 virksomheder. Klimapartnerskabet oplister i alt 13 forslag, som falder ind under fire forskellige ambitioner:

  1. Data, AI og digitalisering kan bane vejen for grøn omstilling i alle sektorer
    • Blandt andet behovet at sætte fart på anvendelsen af avancerede teknologier som kunstig intelligens, (AI) og machine learning samt for at afsøge de nye muligheder, som følger af 5G, IoT og højhastighedsnet. Det gælder også i forhold til at realisere mulighederne ved ”predictive maintenance”, hvor man med IoT og digital modellering kan sætte langt mere præcist ind med vedligeholdelse og dermed spare både ressourcer og energi.
  2. Drive ny adfærd via kundekontakter, medarbejdere og leverandørrelationer
    • Herunder, at regeringen bør overveje, hvorledes en bæredygtighedsklasse i byggeriet med progressivt stigende krav til klimapåvirkninger fra 2020 til 2025 og 2030 ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer kan medvirke til at mindske byggeriets klimapåvirkninger markant. Partnerskabet henviser selv til DGNB-standarden (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) som en målsætning for bygningsreglementet. Følgende forslag gives:
      • Krav til bæredygtighed i bygningsreglementet
      • Krav om beregning af totaløkonomi og livscyklus i alle store byggeprojekter
      • Krav til CO2-indlejring i byggematerialet
      • Længere tidshorisont for beregning af klimabelastning, så byggeri der er langsigtet holdbart.
  1. Skabe nye markeder, som driver en grøn efterspørgsel blandt virksomheder og forbrugere
  2. Fortsætte med at mindske eget klimaaftryk via bæredygtige forretningsmodeller.

Produktionsvirksomheder

De danske produktionsvirksomheder er en grundsten i den danske økonomi, og sektorerne i partnerskabet står for 40 procent af Danmarks samlede vareeksport. Sektoren har selv en realisérbar plan for at komme op på 85 procents reduktion i direkte udledninger. De sidste fem procent kræver blandt andet adgang til biogas i produktionen.

  • Vigtigste tiltag for sektoren og regeringen inkluderer
    • Øget energieffektivisering i produktionen og indføring af et politisk energieffektiviseringsmål på 30 procent
    • Mere elektrificering og rumvarme. Regeringen skal fjerne elvarmeafgiften og hæve CO2-afgiften i ikke-kvotesektoren til niveauet i kvotesektoren og geninvestere i grøn omstilling
    • Overgang til biogas: Giv adgang til minimum 3 PJ biogas til produktionsvirksomheder inden 2030 til konkurrencedygtige priser
    • Producere bæredygtige produkter: Øger krav til underleverandører og sætter målsætninger for CO2-aftryk af materialer. Regeringen skal stille krav til totaløkonomi og CO2-aftryk i offentlige udbud, og udvikle certificeringsordninger og værktøjer til øget transparens og standardisering
    • CO2-fangst i produktionen
    • Nye rammevilkår for brugen af overskudsvarme
    • Skift til grøn transport: Sektoren går selv efter en 100% udskiftning af egne personbiler til grønt drivmiddel, 50% på varebiler og 20% på tung transport
    • Indvirkning af teknologi: Regeringen bør indføre et energieffektiviseringsmål på 40 % ift. 2007 samt vedvarende energi som del af European Green Deal og EU klimamål på mindst 55 %

Sektoren for affald og vand, cirkulær økonomi

Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkulær økonomi har sat en vision om, at Danmark i 2030 er verdens førende cirkulære økonomi. Herudover er visionen at genanvende 90 procent af alt affald i 2030 og skabe en energi- og klimaneutral vandsektor i 2030. For at komme dertil har partnerskabet identificeret 14 indsatsområder:

  1. Længere produktlevetider og øget genbrug
  2. Øget brug af genanvendte materialer
  3. Cirkulære forretningsmodeller
  4. Skift til nye materialer
  5. Mindske spild
  6. Udbedring af afgasning fra deponier
  7. CO2e-reduktion fra biogasanlæg
  8. Udfasning af kompostering
  9. Øget og bedre genanvendelse af affald
  10. Direkte drivhusgasemissioner fra vandsektoren
  11. Øget energieffektivitet i vandsektoren
  12. Lokal afledning af regnvand og uvedkommende vand
  13. Eksport af vandteknologi
  14. Vandsektorens bidrag til øvrige emissionsreduktioner

Finanssektoren

Virksomhederne i finanssektoren har selv en begrænset udledning af drivhusgasser, og derfor ser finanssektorens klimapartnerskab det som den vigtigste opgave at finansiere initiativer i andre sektorer på markedsmæssige vilkår.  Investeringerne samler sig om følgende fire hovedtemaer:

  1. Mere energieffektive bygninger og produktionsprocesser
  2. Massiv udbygning af vedvarende energi
  3. Elektrificering af en langt større del af økonomien
  4. Risikovillig finansiering af innovation, udvikling og eksport af lavemissionsløsninger