Kære VELTEK-medlem,
En ny maskinforordning er vedtaget på EU-plan, og den skal anvendes fra 20. januar 2027 i alle EU-lande. I den forbindelse inviterer Sikkerhedsstyrelsen til webinar om den ny maskinforordning:
- Dato: 17. januar 2024
- Tid: 13.30 – 15.00
Vil du vide mere om, hvad maskinforordningen kan betyde for maskinfabrikanter, -importører og -forhandlere i Danmark, kan du på webinaret få information og stille spørgsmål. Informationen vil fokusere på væsentlige ændringer i forhold til maskindirektivet, og det er derfor en forudsætning, at deltagerne har et vist kendskab til maskindirektivet.
- Tilmeldingsfrist: 5. Januar 2024
- Tilmeld dig her – Når du er tilmeldt webinaret, vil du modtage et deltagerlink via mail
Webinaret vil blive optaget, så det er muligt at se eller gense det, efter at webinaret er gennemført.
Du kan allerede nu finde information om maskinforordningen på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.