VELTEK inviterer medlemmer, samarbejdspartnere og myndigheder til Årsdag.
- Dato: 27. august 2025
- Lokation: Storebælt Sinatur Hotel & Konference (Østerøvej 121, Nyborg)
- Tid: 11:45 – 16:15 + netværk med forfriskninger
Vi befinder os i en tid præget af usikkerhed, hurtige forandringer og nye udfordringer. Mens verden omkring os udvikler sig i et accelererende tempo, står vi som branche samtidig midt i en transformation, hvor forandringer i både teknologi, sikkerhed og værdikæde vil ændre hvad vores produkter skal kunne og hvorledes de afsættes.
Med årets program ønsker vi at give en indsigt i nogle af de emner, der vil åbne muligheder og udfordringer i årene fremover. Vi kaster et blik på de økonomiske udsigter, kigger ind i de megatrends der vil forme branchens fremtid, og får indblik i cyber security og de digitale og IT-sikkerhedsmæssige udfordringer vi står overfor, og hvad man som virksomhed bør være opmærksom på.
Samtidig får vi indsigt i, hvorledes SiteHub hjælper store bygherrer med at optimere byggepladsernes logistik, materialehåndtering og digitalisering og hvilke krav og forandringer i værdikæden, det kan komme til at medføre for producenter og leverandører. For der er ingen tvivl om, at de virksomheder, der formår at navigere i denne komplekse verden af usikkerhed og forandring, vil være dem, der trives bedst i fremtidens marked.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en eftermiddag med inspiration, indsigt og ikke mindst værdifuldt netværk på tværs af brancher og faggrænser.
VELTEK Årsdag 2024