VELTEK Digital (ETIM Danmark) mod nye horisonter

0

VELTEK Digitals generalforsamling den 31. maj bød på genvalg til de fleste medlemmer af VELTEK Digitals bestyrelse og et par nye ansigter. Med det setup på er VELTEK Digital klar til at fortsætte arbejdet med at udbrede ETIM-standarden.

Torsdag den 31. maj 2018 afholdt VELTEK sine generalforsamlinger og årsdag. På VELTEK Digitals generalforsamling var engagementet helt i top og med tiltrædelsen af Lennart Østergaard i VELTEKs sekretariat, er der nye tider på vej i sektionen.

På generalforsamlingen blev Per Clemmensen, Grohe A/S, er valgt ind i stedet for Susanne Breiner, NKT A/S, der ikke ønskede genvalg. Hos Grohe A/S varetager Per Clemmensen rollen som produktmanager for Skandinavien og Baltikum. Per bor i Måløv og har en alsidig karriere bag sig med logistik som gennemgående tema.  Per har de sidste par år været involveret i ETIM ifm. Grohe’s svenske marked og kan derigennem bidrage med noget praktisk erfaring og et samarbejde med det svenske ETIM-råd på VVS-siden.

June Rosendahl, Schneider Electric A/S, tager over efter Mike Doucleff, Schneider Electric A/S. June er til daglig Head of e-Commerce and Online Key Accounts hos Schneider. Hun har 15 års erfaring med e-Commerce og digital transformation inden for retail fra B2C verdenen og ser frem til at kunne hjælpe medlemmerne med en nem integration af ETIM og dertil hørende digitale services.

Bent Werner Laursen, Lemvigh-Müller A/S, Brian Jensen, Solar A/S, Mogens Brusgaard, Wexøe A/S, Klaus Lund, ABB A/S og Kim Steen Hansen, Roth Nordic A/S blev alle genvalgt.

Se hele bestyrelsen her

Den nyvalgte bestyrelse mødtes efterfølgende den 19. juni for at drøfte, hvilke initiativer der vil være relevante for VELTEK Digital at arbejde med.

På den korte bane vil VELTEK Digital engagere sig i ETIM Internationals initiativ omkring udveksling af data via web services som et alternativ til BMEcat filen.

Den helt store fordel i web services er, at udvekslingen af data ikke foregår via traditionelle filer, men ved at de opdaterede data hele tiden er tilgængelige for modtageren på en web server hos leverandøren. Hermed undgås det, at der ikke skal ventes på en opdateret fil, og det er desuden muligt at filtrere efter de data, man ønsker at opdatere sit eget system med.

Bent Laursen har tilbudt at repræsentere VELTEK Digital hos ETIM International i denne sammenhæng i samarbejde med den række af medlemmerne, der har vist interesse for initiativet. Hvis din virksomhed er interesseret i at deltage, så skriv til Lennart Østergaard fra sekretariatet.

Sekretariatet og bestyrelsen vil efter sommerferien etablere en struktur, med deltagelse af medlemmerne, som skal håndtere ændringsønsker til klassifikationerne og varetage oversættelser af den danske version af ETIM. Vi vil inden længe skrive ud til medlemmerne af sektionen omkring dette.