VELTEK indgår samarbejdsaftale med forsikringsmægler, Cowins

0

Kære VELTEK-medlem,

Vi glæder os over at kunne fortælle, at VELTEK styrker medlemsfordelene, og indgår et samarbejde med Cowins International Forsikringsmæglerselskab. Med den nye samarbejdsaftale opgraderer vi vores medlemsfordele fra ren rabatordning på erhvervsforsikringer til en serviceydelse i form af forsikringsrådgivning til VELTEKs medlemmer.

Aftalen omfatter bl.a.:

  • Rådgivning i forsikringsspørgsmål og relaterede områder
  • Tilbud om kritisk rapport
  • Tilbud om økonomisk oversigt og vurdering

VELTEKs samarbejde med Cowins betyder ligeledes, at samarbejdsaftalen mellem TRYG og VELTEK ophører pr. 01.01.2024. Fra denne dato kan der således ikke tegnes nye forsikringsaftaler igennem VELTEKs medlemsfordele. Alle indgåede aftaler med TRYG før denne dato vil naturligvis løbe videre. VELTEK har i hele aftaleperioden kun formidlet selve aftalen til medlemmerne, og har ingen økonomisk interesse haft i aftalen.

Som en del af samarbejdet med Cowins vil alle VELTEKs medlemmer bliver inviteret til et webinar med orientering omkring rådgivnings- og serviceydelser, som Cowins stiller til rådighed. Mere info vedr. webinaret vil blive sendt direkte til dig, som er medlem af VELTEK.

Vi ser frem til et godt samarbejde!