VELTEK har i 2025 indgået i et samarbejde med Prognosecenteret, som er Byggefaktas afdeling for udarbejdelse af prognoser, både for byggeriet generelt og for hver af VELTEKs brancheforeninger, altså
VELTEK El, Vand, Varme og Ventilation.
Prognosecenterets analyser bygger blandt andet på den indsigt Byggefakta besidder på baggrund af deres minutiøse arbejde med at indhente viden ombyggesektorens aktiviteter. Samarbejdet med VELTEK er en udvidelse af den oprindelige aftale, VELTEK Ventilation indgik for et år siden med Prognosecenteret, og som medlemmerne dér har været rigtigt glade for.
Nedenfor fortæller vi lidt nærmere om de konkrete analyser, der indgår i samarbejde, idet der tilbydes to forskellige prognoser:
En overordnet Byggeprognose, samt en specifik prognose for hver enkelt sektion.
Byggeprognosen
Byggeprognosen offentliggøres 3 gange om året – i april, august og i november – med en prognosehorisont der rækker 2 år frem – i skrivende stund dækker prognosen 2025 og 2026, og senere i løbet af 2025 vil 2027 også fremgå. Vurderingerne præsenteres som antal, værdi eller indeks i afhængighed af parameter.
Byggeprognosen indeholder en makrodel og forklaringer på de drivkræfter, der påvirker byggeaktiviteten, herunder:
• Generel udvikling og forecast for dansk økonomi, herunder rente, lønstigninger samt inflation
Ny byggeprognose for VELTEKs medlemmer
• Generel udvikling og forecast for dansk økonomi, herunder rente, lønstigninger samt inflation
• Generel udvikling og forecast i det danske byggeri
• Udvikling i markedsdrivere: boligpriser, demografi, politiske faktorer samt udbudspriser
• Opdeling på nøglesegmenter: nybyg boliger, nybyg andre byggerier, renovering boliger samt renovering andre byggerier
• Prognosen er gældende for Danmark, med mulighed for opdeling i 5 regioner.
Prognosen – tekniske installationer
Prognosen for hver fagsektion følger byggeprognosen og giver en dybere vurdering/estimat på, hvad udviklingen vil betyde udelukkende for den konkrete fagsektion. Prognosen opgøres i DKK, og der er mulighed for at se beløbet inkl. samt ekskl. installation. Der er desuden mulighed for at se udviklingen i 13 forskellige bygningstyper.
Præsentation af prognoserne
VELTEK afholder et samlet webinar med præsentation af Byggeprognosen for alle VELTEKs medlemmer efter hver udgivelse. I umiddelbar forlængelse af den generelle prognose vil Prognosecenteret
gennemgå den specifikke prognose for hver fagsektion. Alle sektioner er velkomne til at lytte med på hele mødet. Første webinar finder sted 1. maj kl. 13-14, i forbindelse med udgivelse af
prognosen for april 2025. Alle der er med på VELTEKs mailingliste vil modtage en invitation.
Online adgang til prognoserne – kræver log-in
Der vil være adgang til alle prognoser på www.prognosecenteret.dk. Log-in sendes til hver bruger direkte fra Prognosecenteret. Skriv til Vibeke Olufsen for at blive oprettet som bruger.
Vær opmærksom på, at der kun kan oprettes én bruger pr. virksomhed.
Fortrolighed
For en god ordens skyld gøres opmærksom på, at alle data, der opnås adgang til via webinarer, præsentationer eller onlinerapport, tilhører Byggefakta og Prognosecenteret og stilles til rådighed alene for medlemsvirksomhedens interne brug, og må ikke deles eksternt eller offentliggøres.