Udstil på hi Tech & Industry Scandinavia med VELTEK medlemsrabat og -fordele
HI-messen afholdes i MCH Messecenter Herning fra 5.-7. oktober 2027. På messen er repræsenteret et stærkt felt af udstillere fra ind- og udland. Det er et B2B forum, hvor messegæsterne tilegner sig ny viden og inspiration gennem sparring med messens udstillere, hi-messens konferencer, netværksarrangementer, faglige arrangementer, prisuddelinger og andre brancherelevante events.
Messens udstillere er stærkt repræsenteret inden for følgende sektorer:
- Automation & robotter
- Maskiner, Værktøj, Produktions- og Sikkerhedsudstyr
- Intern logistik
- Underleverandører
- Fødevareteknologi
Fakta 2025
- 20.424 besøgende
- 650 udstillere
- Udstillerne giver karakteren 3,9 i udbytte af messen (skala 1-5)
- 74% af de besøgende er beslutningstagere / har indflydelse på indkøb
- Udstillerne giver kvaliteten af de besøgende 4,0 (skala 1-5)
VELTEK er samarbejdspartner på hi-messen, hvilket betyder, at du som medlem af VELTEK får medlemsrabat og andre fordele som udstiller på denne messe. Derudover er VELTEK repræsenteret i messekomitéen, hvilket giver VELTEK mulighed for at være med i udvikling af messen.