Installationsbranchen står midt i en tid med stigende dokumentationskrav, nye tekniske standarder og et voksende fokus på kvalitet, drift og energieffektivitet. Derfor er der brug for faglig opdatering – og netop det får VELTEKs medlemmer adgang til i efteråret, hvor VELTEK er medvært på tre fagtekniske eftermiddage hos Danvak.
Arrangementerne sætter fokus på nogle af de mest aktuelle temaer i branchen:
- Ibrugtagning og de typiske fejl, der påvirker drift og kvalitet
- Renovering og fremtidens HVAC‑løsninger
- Indeklima og ventilationsanlæg i en tid med skærpede krav
Arrangementerne giver faglige indsigter i både ibrugtagning, renovering, HVAC‑løsninger og indeklima, og er relevante for virksomheder, der arbejder med projektering, installation, drift, kvalitetssikring og teknisk dokumentation.
Fremtidens krav til indeklima og drift af ventilationsanlæg
EPBD, OVK, DS 447 og VENT‑ordningen – sådan omsættes krav til bedre løsninger
Kravene til indeklima, ventilation og drift bliver skærpet, og der er behov for bedre metoder til at fastholde funktion, kontrol og dokumentation fra udbud til aflevering og drift.
Denne fagtekniske eftermiddag giver inspiration til, hvordan krav omsættes til robuste løsninger i praksis – med afsæt i både danske og svenske erfaringer.
Der sættes fokus på:
- EPBD og den svenske OVK‑model
- DS 447:2021 og valg af ventilationssystemer
- Udviklingen af VENT‑ordningen og VENT+
- Hvordan kvaliteten i ventilationsprojekter kan styrkes gennem systematisk kontrol og dokumentation
Dato: Tirsdag den 24. februar 2026
Tid: Kl. 13.45–16.40
Tid: Kl. 13.45–16.40
Adresse: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taarstrup
Tilmeld dig her
Tilmeld dig her
Renovering, transformation og fremtidens HVAC‑løsninger
HVAC‑løsninger i eksisterende bygninger – når pladsen er trang, og kravene er skarpe
Størstedelen af fremtidens bygninger står allerede i dag. Derfor bliver renovering, transformation og optimering af eksisterende HVAC‑installationer en af branchens vigtigste discipliner.
Denne fagtekniske eftermiddag stiller skarpt på de tekniske, økonomiske og praktiske udfordringer, der opstår, når moderne HVAC‑krav møder gamle bygninger, eksisterende installationer og komplekse driftsforhold.
Der sættes fokus på:
- Hvor meget der kan bevares af eksisterende ventilationssystemer
- Businesscases, levetid, garantier og komfort
- Brandsikring af installationsgennemføringer
- Opgradering af BMS og bygningsautomatik
- Samspillet mellem energi, bæredygtighed og dokumentation
Dato: Torsdag den 24. september 2026
Tid: Kl. 13.00–16.50
Tid: Kl. 13.00–16.50
Adresse: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taarstrup
Tilmeld dig her
Tilmeld dig her
Typiske fejl og mangler ved ibrugtagninger
Ved ibrugtagning af tekniske anlæg opdages ofte fejl, som i virkeligheden har rod i tidligere faser: utilstrækkelig projektering, uklare entreprisegrænser, mangelfuld koordinering eller manglende funktionsafprøvning.
Ved ibrugtagning af tekniske anlæg opdages ofte fejl, som i virkeligheden har rod i tidligere faser: utilstrækkelig projektering, uklare entreprisegrænser, mangelfuld koordinering eller manglende funktionsafprøvning.
Denne fagtekniske eftermiddag sætter fokus på de typiske fejl og mangler, der opstår i samspillet mellem aktørerne – og hvordan fejl kan forebygges tidligere i processen.
Der sættes fokus på:
- Godkendte ventilationskomponenter, dokumentation og typiske udførelsesfejl
- Entreprisegrænser mellem ventilation, køl, VVS og BMS – og de tværfaglige fejl, der ofte opstår
- Commissioning: fra symptom til dokumenteret funktion, og hvordan Cs‑teamet arbejder i praksis
Dato: Onsdag den 4. November 2026
Tid: Kl. 13.45–17.00
Tid: Kl. 13.45–17.00
Adresse: Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taarstrup
Tilmeld dig her
Tilmeld dig her
Som medlem af VELTEK får du medlemsrabat på alle tre arrangementer.
VELTEK anbefaler arrangementerne til alle, der ønsker at styrke fagligheden, få ny viden og holde sig opdateret på de tekniske dagsordener, der præger branchen.