Dennis Jeppesen indtræder i VELTEK Varmes bestyrelse

0

Salgsdirektør i Solar A/S, Dennis Jeppesen, overtager fra Lars Leer, adm. direktør for Kierulff, der efter 3,5 år i VELTEK Varmes bestyrelse har besluttet at træde ud.

Efter formel afstemning på den ordinære generalforsamling i VELTEK Varme den 27. maj, er der kommet ny mand ind i bestyrelsen. Dennis Jeppesen, 42 år og Salgsdirektør i Solar A/S, overtager sædet fra Lars Leer, der er trådt ud.

Dennis har en baggrund som civilingeniør indenfor byggeri og anlæg og har altid i sit professionelle erhverv arbejdet med indeklima og energieffektive løsninger. Han har været ansat i Solar A/S i over 10 år.

Foruden sit nye sæde i VELTEK Varmes bestyrelse har Dennis Jeppesen også en plads i VELTEK Ventilations bestyrelse. Dertil sidder Solar A/S’ CEO, Jens Andersen, også i VELTEKs hovedbestyrelse og Den Eltekniske Sektions bestyrelse.

Den 13. april 2021 udvidede Solar A/S sit medlemskab af VELTEK til også at omfatte VELTEK Varme, således at de nu er medlem af samtlige sektioner under VELTEK; Den Eltekniske Sektion, VELTEK Ventilation og AVA-Sektionen

Foruden Dennis Jeppesen består bestyrelsen i VELTEK Varme fortsat af:

  • Peter Skjødt, Milton Megatherm A/S
  • Stig Engel Hansen, HS Tarm A/S
  • Kim Steen Hansen, Roth Danmark A/S

Om Solar A/S

Solar Danmark A/S er en del af Solar-koncernen, der har hovedkontor i Vejen. Her findes deres centrallager på 45.000 m2 med mere end 260.000 artikelnumre inden for følgende produktområder:

  • EL-installation
  • VVS
  • Ventilation
  • Industri
  • Offshore & Marine
  • Infrastruktur
  • Sikring
  • Belysning
  • Kabler
  • Værktøj & Befæstelse
  • Kommunikation
  • Klima & Energi

Solar Danmark har 7 kundecentre centralt placeret i Danmark.

Læs mere på deres hjemmeside