Første mellemtid på Coronakrisen hos VELTEKs medlemmer

0

Samtlige brancher, som er repræsenteret i VELTEKs Markedsanalyse, kommer godt ud af Q1 2020.

Som ventet nåede Coronakrisen og nedlukningen af Danmark fra medio marts ikke at bremse den samlede fremgang for de af VELTEKs medlemmer, som indberetter til VELTEKs statistiksystem.

Således kan de tre brancher, som indgår i statistiksamarbejdet, spore en fremgang fra Q4 2019 til Q1 2020 – hvilket kan skyldes den varme vinter med begrænset vejrlig, hvorfor kvartalerne kan sammenlignes.

Det er dog kun i ventilationsbranchen, hvor Q1 2020 også er bedre end Q1 2019. Således oplever producenter og leverandører inden for både el- og vvs-branchen et fald ift. Q1 2019 – men set med de historiske briller var Q1 2019 også et historisk godt kvartal.

De indberettende medlemmer i VELTEKs statistiksystem udgøres af producenter og leverandører inden for el-komponenter- og produkter, vandarmaturer og brusesystemer og ventilationssystemer- og komponenter.

De tre branchers fremgang i procent kan ses nedenfor – Q1 2020 ift. Q4 2019

  • Ventilation: + 1,5 %
  • El: + 7,5 %
  • Vvs: + 8,1 %

– Der var allerede godt gang i byggeriet og installationsbranchen, da Covid-19 meldte sin ankomst i Danmark i marts. Derfor undrer det ikke, at tallene ser ud som de gør for første kvartal i 2020, udtaler Per Rømer Kofod, Adm. Direktør for VELTEK, om udviklingen.

På grund af COVID-19-krisen i Danmark har VELTEK ekstraordinært valgt at dele nogle markedsdata, som ellers kun VELTEKs medlemmer kan tilgå i vores statistiksystem.

Vi vil i resten af 2020, efter hvert kvartal, oplyse om de enkelte branchers forsatte markedsudvikling i forhold til Q4 2019.

Foruden de enkelte branchers samlede markedsudvikling, har VELTEKs medlemmer også adgang til mere detaljeret branchestatistik ned på produktkategori- og produktniveau.

Læs mere om VELTEK Markedsanalyse her