Ny renoveringsstrategi – VELTEK er klar til dialog med myndighederne

0

Den 10. marts 2020 skal Danmark og de andre EU-lande være klar med en national strategi for energirenovering af bygninger. Det betyder, at styrelserne, herunder Energistyrelsen, er ved at trække i arbejdstøjet og det samme gælder VELTEKs sekretariat.

VELTEK er klar til at bidrage med seriøse input til strategiarbejdet og peger allerede nu på, at de største gevinster findes i de tekniske installationer. Sidste år udsendte TEKNIQ og VELTEK (Den Eltekniske Sektion) i fællesskab rapporten ”Tekniske energirenoveringer er bedre end penge i banken”, som det anbefales Energistyrelsen at læse.

Efter udvidelsen af VELTEK de seneste år, omfatter VELTEK nu alle tekniske installationer fra væg til væg i byggeriet. Vi har dermed mere viden og erfaring at byde ind med i det kommende arbejde end nogensinde før, ligesom vi har overblik over synergieffekterne på tværs af faggrænserne i de tekniske installationer, som så ofte før er blevet overset.

VELTEKs sektionsbestyrelser samt medlemmer bliver naturligvis inddraget i arbejdet.