Nyt vedr. EPD : Udvikling af cPCR for “Heat pumps and air conditioning units”

0

VELTEK Varme deltager, i regi af Eurovent, i en arbejdsgruppe for udarbejdelse af forslag til en cPCR for varmepumper og AC udstyr.

Arbejdsgruppen har startet sit arbejde i sidste uge med et indledende møde og forventer at arbejdet kan være afsluttet til september 2025. Baggrunden for arbejdet med at udarbejde en cPCR ( Supplerende PCR-dokumenter til produktkategorier ) er følgende:

  • Ensartede vilkår
  • Højere troværdighed og hurtigere udvikling af LCA’er og EPD’er for produkterne (= mere omkostningseffektivt)
  • Muliggør digital information fremadrettet (mere harmoniseret information kan digitaliseres lettere)
  • Kommende EU-regulatoriske drivere (ESPR økodesignkrav, CPR, DPP/DoPC…)

Materialet udarbejdes bl.a. af FORCE Technology m.fl.

Til brug for den afsluttende test af materialet efterspørges allerede nu eksisterende EPD’er på produktområdet Varmepumper og AC udstyr.

Har du interesse i at følge projektet og evt. deltage med input, så vend venligst tilbage til sektionschef, Kai Borggreen.

Til download: Præsentation fra det indledende møde i arbejdsgruppen, hvor flere detaljer om projektet kan findes.