Velkommen til EG

0

VELTEK byder EG velkommen som C-medlem.

EG er en af Nordens førende leverandører af branchesoftware og arbejder målrettet med at digitalisere og effektivisere bygge- og installationsbranchen.

I EG Construction udvikler virksomheden løsninger, der understøtter hele byggeprocessen – herunder planlægning, beregning, udførelse, dokumentation og kvalitetssikring. En central del af EG’s arbejde er at sikre sammenhængende og struktureret produktdata på tværs af systemer og aktører.

Medlemskabet af VELTEK er vigtigt for EG, da standardisering – herunder ETIM – spiller en afgørende rolle i at skabe gennemsigtighed og kvalitet i data. Gennem samarbejdet med producenter og leverandører bidrager EG aktivt til at styrke brugen af ETIM og sikre, at produktdata kan flyde på tværs af værdikæden og anvendes direkte i digitale arbejdsprocesser. Det kommer både kunderne og hele branchen til gavn.

Læs mere om EG her