VELTEK Varme påbegynder sidste fase vedr. branchestatistik på kedler og varmepumper i sektionen

0

Med den seneste tids medlemstilgang af flere betydelige aktører inden for individuel bygningsopvarmning, er VELTEK Varme nu godt i gang med det sidste arbejde omkring at etablere en branchestatistik i sektionen inden for blandt andet gaskedler og varmepumper.

I løbet af 2020 har VELTEK Varme haft den store glæde at kunne fremvise en betydelig medlemsvækst i sektionen, og med denne kan det allerede etablerede arbejde omkring opstart af branchestatistik i varmesektionen for alvor fortsætte.

Se medlemslisten i VELTEK Varme her

Statistikken forventes indført fra Q1 2021, mens der ved første indberetning vil følge historiske data fra medlemmerne for bedst muligt at kunne genskabe den branchestatistik, som varmebranchen har manglet de senere år.

VELTEK Varme har siden sektionens etablering i 2018 haft ambitionen om at kunne føre en værdiskabende branchestatistik for sektionsmedlemmerne, men ønsket fra medlemmerne har været, at denne først skulle etableres, når antallet af medlemmer var tilstrækkeligt, ligesom de pågældende medlemmer så vidt muligt skulle være dækkende for markedets størrelse.

Branchestatistik i VELTEK Varme giver værdi for alle VELTEK-medlemmer

VELTEK fører i dag branchestatistik i foreningens tre øvrige fagsektioner (AVA-Sektionen, Den Eltekniske Sektion og VELTEK Ventilation) inden for blandt andet el-komponenter- og produkter, vandarmaturer og brusesystemer og ventilationssystemer- og komponenter.

Med branchestistik i VELTEK Varme er paletten således fuld, og VELTEK vil herefter kunne skabe yderligere medlemsværdi på tværs af sektionerne gennem fyldestgørende markedsanalyser -og vurderinger af bygge- og installationsbranchens udvikling.

Kedel- og varmepumpestatistik leveret i et innovativt og brugervenligt online værktøj

VELTEK driver i dag, via sit egenudviklede statistikprogram, præcise og omfattende markedsstatistikker indenfor udvalgte produktgrupper på det danske marked.

Medlemmer af VELTEKs statistikker indberetter selv hvert kvartal deres data direkte i VELTEKs statistikprogram, hvorefter programmet efter endt kvartal leverer markedstal, som er tilpasset den enkelte bruger. Det gør, at oplysningerne fra programmet både kan anvendes direkte i praksis i den enkelte virksomhed via de mange viste grafer, kurver og grafikker, eller kan downloades og efterbehandles efter eget behov.

Alle oplysninger, grafer og grafikker kan både downloades til Excel, konverteres til billeder, gemmes som PDF og meget mere.

Statistikprogrammet i VELTEK kan justeres og tilpasses den enkelte branches behov, og derfor kan programmet udvides til at omfatte alle tænkelige tekniske og ikke-tekniske fagområder.

Læs en uddybende beskrivelse af statistiksystemet her