Ventetiden er slut – det er tid til VVS messe!

0

VVS’21 løber af stablen den 12.-14. oktober 2021 – og vi glæder os til atter at samle branchen og byde velkommen til både udstillere og besøgende til den 15. udgave af VVS-messen i Odense Congress Center.

Som mange andre messer måtte VVS’21 i foråret vige pladsen for Covid19, men nu er ventetiden ovre, og branchen mødes igen til Danmarks største VVS-messe. Efter 1½ år præget af restriktioner og virtuelle møder bag computerskærme kan du igen træde ind i messehallerne og møde rigtige mennesker og produkter.  VVS’21 er et besøg værd – for mens nogen har følt, at verden har stået stille, så har VVS-branchen flyttet sig. Med et besøg på VVS-messen kommer du let og hurtigt på omgangshøjde med udviklingen og de nyeste produkter og løsninger, og du støder sikkert også på tidligere kolleger eller samarbejdspartnere.

VVS-messen er tre dage i Odense, midt i Danmark, hvor faglighed og netværk går op i en højere enhed. Her bliver morgendagens teknologi præsenteret – i dag.

Vi ses!

Læs mere her på VVS-messens hjemmeside