Et bredt flertal i Folketinget har givet deres opbakning til regeringens klimamål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Et ambitiøst mål, som VELTEK naturligvis bakker op om. Ingen tvivl om, at målet ikke bliver let at indfri, men hos VELTEK mener vi, at forudsætningen for, at vi kommer i mål med de 70 procent, er, at vi som branche og samfund taler åbent, konkret og har en realistisk tilgang til de tiltag og løsninger, der skal muliggøre det ambitiøse klimamål.
Stor fremtidig efterspørgsel på grøn strøm – men har vi nok?
Vi mener, at en del af rejsen frem mod en 70 procents reduktion i 2030 og et CO2-neutralt samfund i 2050 beror på, at Danmarks energipolitik skal have et markant større fokus på energieffektivitet.
Som land har vi store ambitioner om at øge vores allerede høje andel af vedvarende energi i elnettet, og elbiler og varmepumper er i medierne og af diverse interesseorganisationer blevet udnævnt som aftagere af den grønne og vedvarende strøm – også fjernvarmen ønsker at aftage den grønne strøm gennem omlægning til varmepumper i fjernvarmeproduktionen.
Men hvis fremtidens behov for grøn strøm skal realiseres, og hvis vi vil undgå at have vindmøller ud for hver en bugt på landkortet, mener vi, at vi er nødt til at fokusere markant mere på en energieffektivisering af vores elforbrug. Dette kan du læse mere om her
Vi skal prioritere vores ressourcer og undgå tunnelsyn i energidebatten
I disse år kører en diskussion blandt politikere, meningsdannere og i medierne, der handler om “udfasningen af naturgassen”. Spørgsmålet er bare, hvad der konkret menes i den sammenhæng? Betyder det en total nedlukning af den gasinfrastruktur, som EVIDA vurderer at have en restlevetid på +50 år? Eller en løbende konvertering fra naturgas til biogas og andre grønne gasser?
Vi mener det sidste, for det danske gasnet spiller på lige fod med vedvarende energi, varmepumper og elbiler en helt afgørende rolle i at nedbringe vores CO2-udledning. I takt med, at strømmen i stikkontakterne fremover primært skal komme fra vindmøller samtidigt med, at kulkraftværker lukkes ned, vil strømforbruget i Danmark stige betydeligt med et øget antal elbiler og varmepumper.
Vi kender alle sammen billedet med de snurrende vindmøller, som bliver fortalt igen og igen, men vi hører aldrig om udsigten til perioder uden vind og iskolde vinternætter, hvor varmepumperne arbejder hårdt for at opvarme bygninger og elbilerne samtidigt lader, fordi vi skal på arbejde dagen efter. Det naturlige spørgsmål er, hvor skal strømmen så komme fra?
400.000 danskere har i dag naturgas som den primære opvarmningskilde, men hvis vi træffer de rigtige valg, kan det på få år være CO2-neutralt biogas, der løber i vores eksisterende gasinfrastruktur.
Samtidig vil en udrulning af hybridteknologier – fx gashybridvarmepumper – være oplagt at prioritere, idet de både opfylder kriterierne for energifleksibilitet og intelligent styring, ligesom varmepumpen vil stå for opvarmningen 80-90% af tiden og gaskedlen kun vil stå for det resterende – enten ved at overtage opvarmningen 100% eller som supplement til varmepumpen. En positiv bi-effekt er, at varmepumpen ved hybridteknologier kan dimensioneres mindre, hvilket giver en bedre virkningsgrad og lavere energiforbrug.
I september 2019 kunne forskere fra DTU og Aarhus Universitet offentliggøre, at halm, gylle og brint fra havvindmøller kan omdannes til klimaneutralt flybrændstof. Landsdækkende medier besøgte straks charterrejsende i Københavns Lufthavn med dårlig CO2-samvittighed og overbragte den gode nyhed.
Et markant fremskridt, men set fra et behovsmæssigt synspunkt må det først og fremmest give mening at bruge det opsamlede biomateriale, der kan omdannes til biogas og metan, til opvarmning af vores bygninger i stedet for charterrejser – der uomgængeligt må betegnes som luksusforbrug.
Et godt eksempel på det tunnelsyn, der ofte forekommer i debatten om den grønne omstilling og omkring de løsninger, skal få os derhen.
Hos VELTEK undersøger vi teknologierne, initiativerne og løsningerne til den grønne omstilling hver for sig og kigger både på deres potentialer og ulemper – også i samspil med andre teknologier.
For når det kommer til den grønne omstilling, vil “one size fits all” ikke få os derhen.