Weee-direktivet fungerer ikke optimalt i Danmark

0

Undersøgelse viser, at op mod 1000 virksomheder i Danmark ikke lever op til miljøbeskyttelsesloven ved at undlade at betale for at få afskaffet kasseret elektronisk udstyr, som de har produceret eller importeret.

Producerende eller importerende virksomheder af elektronik skal finansiere en miljøvenlig bortskaffelse, når slutbrugeren kasserer udstyret. Det dikterer Weee-direktivet fra EU, der har udarbejdet reglerne for håndtering af elskrot. Desværre viser en undersøgelse, at op mod 1000 virksomheder i Danmark ikke lever op til kravene.

Læs mere om sagen her

VELTEK opfordrer alle producenter og leverandører til at foretage et forårstjek og sikre sig, såfremt virksomheden har elektronik installeret i deres produkter, at de er tilmeldt ordningen.

Miljøet er vigtigt for os alle, og det er essentielt, at alle producenter og leverandører påtager sig et ansvar i forhold til bortskaffelsen af elektronisk udstyr på miljøvenlig vis, herunder de økonomiske omkostninger forbundet hertil.