Danfoss A/S har den 15. juni 2021 besluttet at udvide sit eksisterende medlem af VELTEK og melder sig derfor ind i VELTEK Ventilation.
Virksomheden var på forhånd medlem af to andre sektioner i VELTEK; Den Eltekniske Sektion og VELTEK Varme.
Danfoss A/S er en international koncern førende inden for forskning, produktion og udvikling af mekaniske og elektroniske komponenter samt systemløsninger.
Virksomheden er i dag en global virksomhed, der fortsat ejes af grundlæggerens familie gennem en familiefond. Danfoss har 69 fabrikker i 20 lande, og selskabet sælger sine produkter i mere end 100 lande. Der er mere end 25.000 medarbejdere i den samlede koncern. Heraf omkring 5.300 ansatte i Danmark. Hovedsædet er beliggende i Nordborg på Als.
Læs mere om Danfoss på deres hjemmeside
Velkommen i VELTEK Ventilation! Vi ser frem til samarbejdet.