DANVAKs Årsdag 2025: Cybersikkerhed i tekniske installationer – medlemsrabat for VELTEK-medlemmer

0

Den 1. oktober 2025 i Taastrup byder Danvak velkommen til årsdag med fokus på et af tidens mest presserende emner: Cybersikkerhed i tekniske installationer. Som VELTEK-medlem får du rabat på arrangementet gennem vores samarbejdsaftale med Danvak.

Byggebranchen står midt i en rivende udvikling, hvor de tekniske installationer spiller en stadig større rolle for både komfort, energieffektivitet og bæredygtighed. På Danvaks årsdag stilles der skarpt på de nyeste muligheder inden for bygningsautomatik og cybersikkerhed – to områder, der er afgørende for fremtidens intelligente bygninger.

Danvaks årsdag samler HVAC-specialister fra hele landet til en inspirerende dag, hvor netværk, videndeling og faglig fordybelse er i centrum. Dagen byder på et spændende program med oplæg fra førende eksperter, cases på konkrete løsninger og rig lejlighed til at udveksle erfaringer med kolleger fra branchen. Uanset om du arbejder med projektering, drift eller udvikling af tekniske installationer, vil du få ny viden og konkrete værktøjer med hjem.

Se dagens program og tilmeld dig arrangementet på Danvaks hjemmeside

Du opnår rabatten på samme måde, som ved tilmelding til Danvaks kurser. Læs mere her

Arrangementet er en del af de fordele, du har som VELTEK-medlem gennem vores samarbejdsaftale med Danvak om kompetenceudvikling i HVAC-branchen.