Debatten omkring fremtidens grønne varmeforsyning i Danmark er et godt eksempel på, hvordan noget komplekst er blevet forsimplet i en grad, at kun nogle få varmeteknologier står tilbage som reelle løsninger på klimaudfordringerne i de danske politikeres bevidsthed.
Når det drejer sig om grøn og effektiv boligopvarmning gælder ”one size fits all” ikke. I VELTEK mener vi, at virkeligheden er væsentlig mere nuanceret.
For at få nuancerne frem skal de forskellige varmeteknologiers styrker, svagheder og synergierne i mellem dem betragtes hver for sig og vurderes ud fra deres placering på landkortet.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem storbyer, forstæder, landzoner og yderområder, når debatten går på, hvor den enkelte varmeteknologier har mest potentiale. Det skal give mening – både for brugerne og samfundet.
For hvad nytter det at udvide fjernvarmeinfrastrukturen ud til de yderste yderområder, når varmetabene i jorden ender med at udgøre en betydelig andel af systemets varmeforbrug?
Og hvad nytter det at hænge varmepumper op inde i byerne, hvor der allerede er en solid fjernevarmeinfrastruktur på plads med begrænset varmetab grundet korte afstande mellem bygningerne?
Vi mener, at debatten om Danmarks fremtidige varmeforsyning er blevet alt for forsimplet. De forskellige varmeteknologiers unikke styrker overses – bevidst eller ubevidst – eller måske af politiske årsager.
VELTEK dækker, i modsætning til de fleste andre brancheforeninger, alle varmeteknologier og mener, at alle varmeteknologier har en plads i den grønne omstilling.

Illustrationen viser en oversigt over, hvor de forskellige varmeteknologier er mest effektive.
Nedenfor kan du klikke dig igennem de forskellige varmeteknologier og læse mere om den enkelte teknologis fordele og ulemper.
Læs mere om fordele og ulemper ved fjernvarmen her
Læs mere om fordele og ulemper ved individuelle varmepumper her
Læs mere om fordele og ulemper ved naturgas her
Læs mere om fordele og ulemper ved oliefyr her
Læs mere om fordele og ulemper ved konventionel el-varme her