Af Danmarks samlede varmeforsyning udgør fjernvarme ca. 60 procent, og det er især i de større byer, som har infrastruktur til fjernvarme.
Det giver god mening at anvende fjernvarme i de større byer med meget etagebyggeri, fordi distributionstabene (varmetab i jorden) er begrænsede. Omvendt er fjernvarme mindre velegnet uden for storbyerne, da distributionstabene er væsentlig større.
Lovkravet om tilslutningspligt til lokal fjernvarme er i nye udstykninger bortfaldet pr. 1. januar 2019. For allerede tilmeldte fjernvarmekunder overstiger det årlige tilslutningsgebyr til fjernvarmen som regel omkostningen for bygningens reelle varmeforbrug.
Teknologiens CO2-aftryk afhænger af energikilden. Et el-opvarmet fjernvarmesystem kan således den ene dag være opvarmet af 100 procent fossilfri vindmøllestrøm, mens det på en vindstille dag opvarmes af strøm fra tyske kulkraftværker med et højt CO2-aftryk. Nedlukning af termiske kraftværker og mangel på affald til affaldsforbrændingerne gør, at fjernvarmen i dag i højere grad opvarmes af energikilderne; el, biomasse og træflis.
Plusser og minusser ved fjernvarme:
Plusser
- God løsning til bygningsopvarmning i større byer med eksisterende fjernvarmeinfrastruktur
- Overskudsvindmøllestrøm kan omdannes til varme og korttidslagres i fjernvarmesystemerne
Minusser
- Fjernvarmeselskaberne er monopolselskaber uden lokal priskonkurrence
- Incitamentet for energirenovering af bygninger begrænses af afregningsmodellen, hvor det faste årlige gebyr ofte udgør en højere andel af varmeregningen end forbruget
- Bygninger med fjernvarme er mindre egnede til hybridvarmeløsninger/energifleksibilitet
- Det kan være dyrt (hvis ikke umuligt) for forbrugeren at skifte til anden opvarmningsteknologi