Som samarbejdspartner med Retur vil VELTEK gerne gøre opmærksom på Returs Årsmøde 2025, hvor producentansvarets fremtid er i fokus.
𝘕𝘉: Å𝘳𝘴𝘮ø𝘥𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘬𝘶𝘯 𝘧𝘰𝘳 𝘷𝘪𝘳𝘬𝘴𝘰𝘮𝘩𝘦𝘥𝘦𝘳, 𝘥𝘦𝘳 𝘦𝘳 𝘮𝘦𝘥𝘭𝘦𝘮 𝘪 𝘙𝘦𝘵𝘶𝘳𝘴 𝘬𝘰𝘭𝘭𝘦𝘬𝘵𝘪𝘷𝘦 𝘰𝘳𝘥𝘯𝘪𝘯𝘨𝘦𝘳.
Producentansvaret har i årtier været en drivkraft for den grønne omstilling inden for elektronik og batterier. Nu skal værktøjet også drive den cirkulære omstilling på emballage, fiskeredskaber, tekstiler og meget andet.
Dette rejser vigtige spørgsmål: Hvad bringer de næste 20 år for producentansvaret? Og hvad betyder producentansvarets udvikling for de virksomheder, der er omfattet af det?
På Returs Årsmøde 2025 stilles der skarpt på netop disse spørgsmål. Med spændende oplægsholdere tages deltagerne med på en rejse gennem:
- De samfundsmæssige problematikker, som producentansvaret skal bidrage til at løse
- Hvor producentansvaret bevæger sig hen i fremtiden
- Hvordan markedsvilkårene for den cirkulære økonomi udvikler sig
- Hvordan din virksomhed konkret kan omsætte krav til strategiske tiltag, der både styrker forretningen og en mere bæredygtig udvikling
Inden fokus rettes mod fremtidens producentansvar, vil der også blive brugt tid på at se tilbage og fejre Retur-familiens ældste kollektive ordning, Elretur, som fylder 20 år.
Se oplægsholdere, læs mere om de praktiske detaljer og tilmeld dig her.