ETIM 8.0 er på trapperne og snart klar til at blive skudt afsted den 1. november 2020. Nu er ETIM International parat med en beta-version af ETIM 8.0, som nu er klar til afbenyttelse helt frem til udgivelsen af den fulde version.
Nu er der mulighed for at kunne få et indblik i fremtidens ETIM. For ETIM International er gået i luften med beta-versionen af ETIM 8.0, som ligger tæt op af den endelige version.
Med beta-version forstås, at ETIM International nu har foretaget alle ønskede ændringer til ETIM-modellen, og at den i princippet er klar til udgivelse som ETIM 8.0.
I perioden frem til 1. november, hvor ETIM 8.0 officielt frigives, er det muligt at kigge i modellen, få et overblik og eventuelt finde fejl og mangler.
Der kan ikke introduceres nye ændringer før udgivelsen af ETIM 8.0. Der foretages alene fejlrettelser.