Vær først til at sikre en plads på EL & TEKNIK 2026!

0

Som VELTEK-medlem har du en unik mulighed for at være med til at forme fremtidens energieffektive og elektriske Danmark – og spare 15% på din stand!

Der er lige præcist 1 år til, at vi igen samler hele den eltekniske branche under samme tag i Odense Congress Center til EL & TEKNIK 2026. Nysalg af stande til den kommende messe er netop åbnet i dag den 5. maj, og som VELTEK-medlem får du eksklusiv medlemsfordel med 15% rabat på din udstillerstand.

Vi sætter kursen for fremtidens Danmark

EL & TEKNIK 2026 finder sted i Odense Congress Center den 5.-7. maj 2026 under temaet “Fremtidens Danmark – Energieffektiv og elektrisk”.

Som Lennart Østergaard, vores interim direktør i VELTEK, udtrykker det: “Efter den imponerende besøgsrekord i 2024 med knap 9.500 besøgende, har El & Teknikmessen endnu engang bevist sin position som branchens absolutte samlingspunkt. Vi glæder os til at bygge videre på succesen frem mod 2026, hvor vi sammen skaber det centrale udstillingsvindue for alle, der arbejder med eltekniske løsninger og omstillingen af Danmarks energisystem.”

Danmarks vej mod et elektrificeret og energieffektivt samfund skaber store forretningsmuligheder for branchen, for transformationen stiller nemlig krav om:

  • Et stærkere, mere intelligent og fleksibelt elnet
  • Løsninger der integrerer vedvarende energi effektivt
  • Energieffektive teknologier der bygger bro mellem forbrugssiden og produktionssiden

Som VELTEK-medlemmer står I centralt i denne omstilling, og EL & TEKNIK 2026 giver jer platformen til at vise jeres løsninger frem.

På messen får du mulighed for at:

  • Møde beslutningstagere, der søger netop dine løsninger
  • Styrke din virksomheds position som en central aktør i den grønne omstilling
  • Skabe værdifulde netværk med potentielle kunder og samarbejdspartnere
  • Få indsigt i branchens nyeste tendenser
  • Spare 15% på din udstillerstand – en eksklusiv medlemsfordel!

Det er vores erfaring, at de bedste placeringer går hurtigt. Derfor opfordrer vi dig til at booke din stand allerede nu og udnytte både rabatten og de muligheder, som EL & TEKNIK 2026 giver for at vise jeres innovative løsninger frem.

“Vi oplever allerede nu stor interesse for standpladserne, så min klare opfordring til vores medlemmer er at sikre sig en plads i god tid og samtidig udnytte den fordelagtige medlemsrabat på 15%,” lyder det fra Lennart Østergaard.

For bookingforespørgsler kan du kontakte:

Camilla Bagge Kruse
Salgskonsulent standsalg – Odense Congress Center
Tlf.: 24 75 80 96
E-mail