VELTEK Ventilation bringer nu profilartikler af medlemsvirksomhederne

0

HVAC Magasinet og VELTEK Ventilation har indgået et samarbejde om at bringe profilartikler af alle medlemsvirksomheder.

I augustnummeret af HVAC Magasinet blev første profilartikel af en medlemsvirksomhed fra VELTEK Ventilation bragt. Artiklen er skrevet af Claus Hansen, VELTEKs kommunikationskonsulent, i samarbejde med Novenco Building & Industry.

VELTEK Ventilation har i samarbejde med HVAC-redaktionen besluttet at bringe en profilartikel om alle vores medlemsvirksomheder, en for en, over de næste tre år – ca. 10 artikler pr. år.

Artiklen skrives ved, at man får besøg af Claus Hansen, som interviewer jer og skriver et oplæg til en artikel, som I herefter godkender inden udsendelse. Der må meget gerne bidrages med gode billeder, som giver det ønskede indtryk af netop jeres virksomhed.

Skulle din virksomhed have en særlig interesse i at få en artikel produceret og bragt hurtigt, eller omvendt til et bestemt tidspunkt, fx ifm. anden markedsføring, hører vi gerne fra jer.

I sidste ende er det sekretariatet i VELTEK, der bestemmer rækkefølgen, men vi vil gerne opfylde så mange ønsker som muligt.

Hvis vi ikke hører fra jer, vil Lennart Østergaard på et tidspunkt kontakte jer for at høre, om I er interesseret i at deltage i en artikel.